Ramen suppe med æg, palmekål og bryst af økologisk gris
Opskriften er beregnet til 4 portioner, tilberedningstid 25 min
Ingredienser:
- 500 g. Økologisk grisebryst
- 4 spsk. Hoisin sauce
- 1 fed hvidløg, finthakket
- 1 spsk. Revet ingefær
- 1 spsk. Brun farin
- 1 spsk. Chilisauce
Ramen suppe
- 1,6 l. Kraftig grisefond
- 4 spsk. Hvid miso
- 4 spsk. Sojasauce med lavt saltindhold
- 2 spsk. Fiskesauce
Fyld
- 4 stk. Smilende æg
- 8 tsk. Blade af palmekål
- 300 g. Æggenudler
- 160 g. bøgehatte
- 4 stilke frisk koriander
Fremgangsmåde:
- Dæk grisebrystet med koldt vand i en gryde og placer den på komfuret
- Lad det simre i ca. 1,5 time
- Kog Hoisin, hvidløg, ingefær, brun farin og chilisauce op
- Hæld det i en passende beholder og læg det kogte grisebryst ovenpå
- Læg bagepapir og noget tungt ovenpå, så det står under pres
- Stilles på køl til dagen efter
- Ramen suppen - kog det hele op og lad det simre i 20 minutter
- Fyld - kog æggene i 7 min og køl dem straks i koldt vand
- Palmekålsbladene skylles, afdryppes og steget let i en anelse olie
- De skal bevare sprødheden og den mørkegrønne farve
- Bøgehattene steget hårdt og krydres med salt og peber
- Nudlerne koges efter anvisning på pakken
- Færdiggørelse og anretning - Steg grisebrystet i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter
- Når sværen er sprød tages grisebrystet ud
- Fordel Ramen suppen i skåle eller dybe tallerkner, tilsæt nudler og palmekål
- Skær grisebrystet i tynde skiver og læg dem ovenpå
- Pynt med halve smilende æg og friske blade af koriander