Syltede aubergine "karrysild"
Opskriften er beregnet til 4 portioner, tilberedningstid 30 min.
Ingredienser:
Syltede aubergine
1 stk Aubergine
1 dl Eddike
1 dl Sukker
1 tsk Allehånde
1 tsk Sort peber
Vegansk karrycreme
5 spsk Kogevand fra kikærter
1 Spsk Eddike
1 tsk Dijon sennep
0,5 tsk Salt
1 tsk Karry
1 tsk Paprika
1 dl Smagsneutral olie
Fremgangsmåde:
Syltede aubergine
1. Skræl auberginerne, og halver dem på langs
2. Skær dem i halve skiver cirka 1 cm tykke
3. Lav en lage af eddike, sukker, allehånde og sort peber
4. Hæld lagen over aubergineskiverne, og lad dem stå i mindst 1 døgn. De kan også sagtens stå i flere måneder
Vegansk karrycreme
1. Kikærtevand fra dåse kan bruges som det er
2. Hvis du selv koger kikærter, så skal vandet koges ned til det halve, efter kikærterne er taget op
3. Blend kikærtevandet sammen med olie, eddike, dijon sennep, salt, karry og paprika
4. Det er bedst med en stavblender, hvor alt kommes i en cylinderformet skål og blendes på en gang
Serveringsforslag: Vendes med en vegansk karrymayo, løg, drueagurker, dild og æbler. Smager skønt og er et godt alternativ til dem, som ikke spiser sild