Ølandsboller

Brødkurv med ternet papir og mange boller

Opskriften er beregnet til 12 portioner, tilberedningstid 12 timer

Ingredienser:

10 gr gær
6 dl koldt vand
850 gr Ølandshvedemel
1,5 tsk salt

Fremgangsmåde:

1. Rør gæren ud i vandet, og tilsæt melet
2. Ælt dejen i ca 15 min gerne på røremaskine, og tilsæt salt til sidst
3. Lad dejen hæve natten over
4. Hæld dejen ud på et meldækket bord, og del den ud i 12 boller
5. Lad dem efterhæve på bagepladen i 30 min, mens ovnen varmer op til 250 grader
6. Bag bollerne i den varme ovn i ca 15 min, til de er gyldne ovenpå