Ymerkoldskål med citron og vanilje

Skål med Ymer

Opskriften er beregnet til 4 portioner, tilberedningstid 10 min.

Ingredienser:

1 l Ymer
0,5 l Kærnemælk
3 stk Økologiske citroner
1 dl Sukker
1 stk Vaniljestang

Fremgangsmåde:

1. Flæk vaniljestangen, og skrab vaniljekorn ud
2. Bland en teske sukker sammen med vaniljekorn
3. Riv skallen af citronerne med et fint rivejern
4. Halver citronerne, og pres saften ud af dem
5. Kom ymer, kærnemælk, vaniljesukker, sukker, citronskal og citronsaft i en rørekedel, og pisk indtil sukkeret er opløst
6. Spis ymerkoldskålen med det samme, eller stil den i køleskabet, indtil den skal serveres